Vi bestemte os for at gå en "lille" tur for at varme op til et laaaaaangt løb; Alligatorløbet. Det er et af Danmarks hårdeste spejderløb, der løber af staben i Sverige. Løbet er fra d. 1. - 2. februar, så vi øver os lidt :)
Marias mor kørte os et ukendt sted hen (senere kendt som Mårum), hvorefter vi så selv skulle finde hjem. Vi havde pakket vandrerygsækkene med vand, trangiaer, pasta, flåede tomater og dåsemajs(!) og så pejlede vi ellers derudad efter kompas. Turen endte med at være på lige lidt over 20 km og indebar træning i at gå i regnvejr, moser, tæt skov og mørke.